Bibelkundskab - (3) - Paulus´ breve til Korintherne

Første Korintherbrev.

1 Kor er et broget skrift, der afspejler mange forskellige forhold i menigheden i Korinth.
Paulus har dels modtaget et brev fra menigheden med spørgsmål, som han svarer på; dels har han modtaget andre efterretninger om forhold, som han kritiserer: Menigheden er splittet i forskellige fraktioner; uacceptabel seksuel adfærd forekommer; nadveren fejres på uværdig vis; nogle afviser troen på den legemlige opstandelse. De spørgsmål, menigheden har skrevet til ham om, angår ægteskab og skilsmisse, spisning af afgudsofferkød, synet på Åndens gaver og den rette praksis ved sammenkomsterne.

De forskellige splittelser afspejler ikke nødvendigvis samme problemtype; der kan være tale om sociale forskelle i én sammenhæng, teologiske forskelle i andre sammenhænge. Men gennemgående synes at være en modsætning mellem ’stærke’ og ’svage’: de åndsbegavede, der ikke føler sig bundet af jordiske hensyn, og de mindre åndsbegavede, der viger tilbage fra friheden. Paulus formaner de første til at tage udstrakt hensyn til de sidste – af hensyn til menighedens sammenhold.

Gennem 1 Kor får vi indblik i en tidlig kristen menigheds dagligliv og dens problemer. Den nye tro har ikke umiddelbart kunnet forenes med det almindelige liv i en almindelig græsk by. Forholdet til den hedenske omverden har tydeligvis været problematisk, fordi det ikke har været klart, hvordan man skulle forholde sig til den hedenske religion, som gennemsyrede almindelige forhold, fx havde kødet på torvet gerne været ofret i templet, eller man kunne blive inviteret til en privat sammenkomst, hvor der blev serveret offerkød. Kunne man i det hele taget omgås hedninger? Ligeledes var det uklart, hvorledes samfundets hierarkiske strukturer skulle influere menigheden. Kunne der være forskel på brødrene? Eller hvordan skulle man forholde sig, hvis ens datter nåede giftealderen og måske gerne ville forloves? Hvilken vægt skulle man i det hele taget lægge på ’kødelige’ forhold, fx at nogle frekventerede prostituerede?
Alle sådanne problemer stammer i sidste ende fra kristendommens sammenstød med kulturen. Det viser sig jo med det samme, at de Kristus-troende ikke kan gå ud af verden, men så må de finde en måde at komme til rette med verden på. Det handler 1 Kor bl.a. om.


Brevets opbygning:

1,1-3: Brevindgang/ Præskript.
1,4-9: Taksigelse/ Proømium.

Partistridigheder
1,10-4,21: Splittelse og partidannelse i menigheden. Herunder bl.a.:
Guds visdom vs. menneskers visdom (1,18-2,16);
Menigheden som bygning, Guds tempel (3,10-17);
Apostlenes fornedrede vilkår (4,1-13).

Moralske brist i menigheden
5,1-13: Et tilfælde af blodskam skal dømmes.
6,1-11: Imod retssager ved hedenske domstole.
6,12-20: Advarsel mod utugt.

Svar på spørgsmål om asketisk holdning i ægteskabet
7,1-40: Forskellige spørgsmål om ægteskab, skilsmisse og forlovelse:
Seksuel afholdenhed er bedst; men ægteskabet er et værn mod utugt.


Spørgsmål om spisning af kød ofret til afguder
8,1-11,1: Om at spise afgudsofferkød: Det skader ikke at spise, men af hensyn til ’de svage’ bør
man afstå derfra. I denne formaning er indskudt vigtige argumenter bl.a.:
Paulus har givet afkald på sin ret til materielt underhold (9,1-27);
GT-eksempler på, at deltagelse i kulten ikke sikrer mod fortabelse (10,1-22).

Om misforhold ved menighedens sammenkomster
11,2-16: Kvinder skal bede med tildækket hoved.
11,17-34: Nadveren skal praktiseres som ”Herrens måltid”; den må ikke udstille forskellene i
menigheden.

Spørgsmål angående nådegaverne
12,1-14,40: Åndens udfoldelser ved menighedens møder:
Forskellige åndsgaver skal tjene helheden; menigheden som et legeme (kap. 12);
’Kærlighedens højsang’ (kap. 13);
Profeti er bedre end tungetale, da den tjener menighedens opbyggelse; sammenkomsterne skal gå ordentligt til (kap. 14).

Om de dødes opstandelse
15,1-58: Argumentation for den legemlige opstandelse, herunder henvisning til Kristi opstandelse.

16,1-4: Instruks om indsamlingen til Jerusalem.
16,5-24: Brevafslutning: rejseplaner, anbefalinger, hilsner.




Andet Korintherbrev.

2 Kor er på mange måder Paulus’ mest personlige brev; det rummer et indtrængende selvportræt af Paulus som Kristi apostel.
Det er tillige et brev, der rejser mange forståelsesproblemer, idet det forudsatte forhold mellem Paulus og korintherne dels er ukendt for de moderne læsere, dels synes at skifte undervejs. At der er tale om en konflikt er indlysende; men hvor første del af brevet munder ud i en forsonlig tone, er sidste del truende og uforsonlig.
Derfor har mange fortolkere ment, at 2 Kor er sammensat af flere forskellige breve fra Paulus til korintherne; nogle har ment, at det omtalte ’Tårebrev’ (2 Kor 2,3-4) i virkeligheden en del af 2 Kor. I dag synes tendensen dog at bevæge sig i retning af at acceptere 2 Kor som et sammenhængende skrift – og at Tårebrevet er 1 Kor.
I så fald forudsætter brevet en alvorlig personlig konflikt mellem Paulus og menigheden, som er foreløbigt løst gennem ’Tårebrevet’ og Titus’ besøg i Korinth. Paulus understøtter imidlertid sin autoritet gennem det lange indskud om sit apostolat. Dette sker bl.a. for bedre at kunne relancere indsamlingen til menigheden i Jerusalem, som kan være gået i stå i Korinth på grund af konflikten med Paulus. Den uforsonlige tone i brevets sidste del er ikke vendt mod korintherne, men mod nogle konkurrerende missionærer, der med et vist held er trængt ind og har forsøgt at få kontrol med Paulus’ menighed.
2 Kor giver et indblik i konflikterne i den tidligste kristendom og først og fremmest et billede af Paulus som polemiker. Der er tydeligvis en kamp om korintherne i brevet, og Paulus reagerer med et lidenskabeligt forsvar, hvori det også fremgår, hvilke argumenter man kunne anføre. Paulus benytter sig både af referencer til korinthernes erfaring, henvisninger til skriften og fortællinger om åbenbaringer. Hvis Paulus overbeviser dem, vil de atter påbegynde indsamlingen, som han er på vej for at hente.


Brevets opbygning:

1,1-2: Brevindgang/ Præskript.
1,3-11: Lovprisning/ Proømium.

Forsvar for Paulus’ planlægning
1,12-24: Paulus har udsat et lovet besøg i Korinth; det var for at skåne dem.
2,1-11: Om brevet skrevet under mange tårer, og om en person, der har forurettet Paulus.
2,12-13: Paulus ventede utålmodigt på nyt fra Titus, der havde været i Korinth.

Forsvar for Paulus’ apostolat
2,14-7,4: Et langt ’forsvar’ for Paulus’ apostolat, herunder bl.a.:
Den gamle og den nye pagts tjeneste (kap. 3);
Om Paulus’ lidelser (et ’peristase-katalog’) (kap. 4).
Forligelsens tjeneste (kap. 5-6).
[6,14-7,1: Muligvis et ikke-paulinsk indskud]
7,5-16: Afrunding af brevets forhistorie: Paulus har mødt Titus.

Indsamlingen til Jerusalem
8,1-9,15: Formaninger om indsamlingen til Jerusalem.

Gentaget forsvar for Paulus’ apostolat
10,1-18: Når Paulus kommer til Korinth, vil han ikke leve op til sit ry om kun at være myndig, når han skriver, ikke når han er personligt til stede.
11,1-12,13: I en ’dåretale’ gør Paulus op med ”overapostlene”: Han kan rose sig med større ret, end de kan.
12,14-13,10: Paulus er på vej til Korinth for tredje gang; han formaner korintherne til at leve op til hans forventninger – rettere: Kristi forventninger til dem.
13,11-13: Brevafslutning.

(Noter fra teologisk fakultet (KU) af Mogens Müller m.fl.)