fredag den 9. januar 2009

Bibelkundskab - NT (2) - Paulus´ to breve til Thessalonika

Første Thessalonikerbrev.

1 Thess. er det ældste Paulus-brev, vi kender; det er skrevet på Grundlæggelsesrejsen, antagelig i Korinth få måneder efter grundlæggelsen af menigheden i Thessalonika, der var hovedbyen i Makedonien.
Brevet skal først og fremmest opretholde kontakten mellem menighed og apostel. I den sammenhæng har Paulus’ medarbejder, Timotheus’ besøg i byen spillet en vigtig rolle (2,17-3,10). I 4,13-18 kommer det frem, at der er forekommet dødsfald i menigheden, og at det har rystet troen; Paulus svarer på krisen med en lille ’apokalypse’.

Brevets opbygning:

1,1: Brevindgang/ Præskript.
1,2-10: Taksigelse / Proømium.

I: Historien om Paulus’ og thessalonikernes fælles forhistorie
2,1-12: Ophold i Thessalonika og menighedens grundlæggelse.
2,13-16: Fornyet taksigelse.
2,17-20: Paulus’ forgæves forsøg på at besøge menigheden
3,1-10: Timotheus har været i Thessalonika og bragt gode efterretninger med tilbage.
3,11-13: Bøn til Gud om at komme til Thessalonika.

II: Paulus formaner thessalonikerne og besvarer spørgsmål
4,1-8: Generelle formaninger.
4,9-12: Formaning om broderkærlighed.
4,13-18: Om de hensovede i Kristus.
5,1-11: Formaning om årvågenhed.
5,12-24: Generelle formaninger.

5,26-28: Brevafslutning.



Andet Thessalonikerbrev.

Det er blevet bestridt, at 2 Thess er et ægte Paulus-brev: Det udskyder forventningen om Kristi genkomst, hvor 1 Thess baserer sig på den; tonefaldet er et andet, langt mere forbeholdent; den sproglige lighed kan i givet fald skyldes, at 2 Thess efterligner 1 Thess.
Antager man brevets ægthed, er Paulus ikke lettet som i 1 Thess, men foruroliget over situationen i Thessalonika: Menigheden er grebet af en hysterisk nærforventning; og (i sammenhæng hermed eller ej) er nogle begyndt at leve ”uordentligt”. Brevet skyder en forsinkelsesfaktor ind mellem den aktuelle tid og Kristi genkomst: ”Lovløshedens menneske” og formaner til at passe sit arbejde.

Brevets opbygning:

1,1-2: Brevindgang/ Præskript.
1,3-12: Taksigelse/ Proømium.

2,1-12: Før Herrens genkomst skal lovløshedens menneske åbenbares.
2,13-17: Fornyet taksigelse.
3,1-5: Opfordring til forbøn.
3,6-16: Formaning imod uordentlig livsførelse.

3,17-18: Brevafslutning.

(Noter fra teologisk fakultet (KU) af Mogens Müller m.fl.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar